Forslag til læringsforløb

Man kan gribe dette forløb an på mange måder og plukke det ud, som man ønsker at prioritere.

Her er et materiale, hvor eleverne både forholder sig til tekster, og selv skal producere nyhedsartikler og en reportage. Der er desuden bevægelsesaktiviteter, der understøtter læringen. Man kan abonnere på Skive Folkeblad gratis i en måned, så man har aktuelle artikler at arbejde med. Man kan også kontakte Salling Avis og få aviser fra dem. Deres aviser findes også gratis tilgængeligt på nettet. Alternativt kan man købe klassesæt af f.eks. Kidsnews.  

Oversigt: 

  1.       Nyhed - hvad er det?
    -        Oplæg
    -        Undersøgelse
  1.      Artiklens fagudtryk og indhold
    -        Oplæg
    -        Bevægelsesaktivitet
    -        Opgaver
  1.      Avisens genre
    -        Oplæg
    -        Bevægelsesaktivitet
    -        Opgave
  1.      Vi laver avis
    -        Besøg Salling Avis
    -        Oplæg om nyhedskriterier
    -        Oplæg om reportage
    -        Opgave
  1.      Vi laver netavis
    -        Webinstruktion

Bevægelsesaktiviteter

Bevægelsesaktiviteterne kan laves i undervisningen, eller de kan laves i forbindelse med motionsbånd, afhængig af, hvordan man organisere bevægelse på ens skole. 

Virksomhedsbesøg

Der kan arrangeres virksomhedsbesøg på Salling Avis. De vil også gerne have nogle af jeres artikler i bladet. Lav evt. konkurrence og lad de bedste artikler vinde. Hvis I har flere klasser, vil Salling Avis gerne være med til at udvælge "vinderartikel" eller "vinderavis" (4xA4 opslag), som kan komme i avisen.
Man kan evt. også kontakte Skive Folkeblad. Deres tilbud er mest til overbygningen, men hvis man forbereder eleverne, kan de sagtens få et godt udbytte.

Vil du arbejde videre med innovation?

Så kan du fortsætte med innovationsforløbet "Salling Avis - Din avis." 

 

 

Publiceret 28-09-2016